Rikke Bakman-udstilling åbner i dag


I dag udkommer Rikke Bakmans nye, ambitiøse selvbiografiske tegneserie GlimtAben maler (samt på svensk på Optimal Press). I den anledning holdes der samtidig reception på en udstilling af originaler fra serien på galleri Beaver Projects i København (Strandlodsvej 15) kl. 17-19. Vel mødt!

Her er pressemeddelelsen:

Beaver Projects er stolte af at kunne præsentere udstillingen Glimt. På udstillingen vises Rikke Bakmans originaltegninger til den selvbiografiske tegneserie af samme navn, som udgives på ferniseringsdagen i både Danmark og Sverige.

Gennem sine karakteristiske farveblyanttegninger skildrer Rikke Bakman erindringen om en sommerdag ved Vesterhavet. Erindringen er som bekendt flygtig. Den undslipper realtid og lejrer sig i stedet som stemninger og små glimt, der danner et på én gang fortættet og udstrakt rum. Barndommens uendelige somre. Fulde af drama og ligegyldighed, og små detaljer der pludselig får stor betydning. Bakmans tegninger rammer med tegnerisk og sproglig præcision den særlige aura, som omgærder erindringen. En aura, som ikke nødvendigvis er hverken specielt smuk eller ren…

Rikke Bakman (f. 1980) dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2009, hvor hun det sidste år var tilknyttet den velrenommerede Serieskolan i Malmø.

Til ferniseringen vil det være muligt, at købe Glimt til 200,- (normalpris 290,-), samt at få bogen signeret. Husk kontanter. Også til pølsevognen !

Og her et preview fra serien:

Se Rikke Bakman læse op af serien på Berlingske tidendes web-TV.

Skriv et svar