Information


Søg og find

Bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd indkalder i henhold til vedtægternes § 8 til ordinær generalforsamling.

Den afholdes mandag den 29. marts kl. 19.00-22.00 i Filmskolens store sal, Theodor Christensens Plads 1, 1437 Kbh K.

I overensstemmelse med vedtægterne § 8 er dagsordenen følgende:

1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab ved kassereren
4. Budgetforslag ved kassereren
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
7. Valg af a) bestyrelsesmedlemmer, b) revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Der vil på generalforsamlingen være mulighed for at melde sig ind eller forny sit medlemsskab i Dansk Tegneserieråd (kr. 200 for enkeltpersoner/kr. 1.000 for virksomheder og institutioner), og dermed bl.a. have stemmeret. Dette kan naturligvis også klares her og nu.


Dansk tegneserieråd præsenterer nu, i samarbejde med Institut for Kunst- og Kulturstudier og Komiks.dk, et en-dagssymposium for danske tegneserieforskere på IKK. Det indgår i det undervisningsforløb om tegneserier som hovedarrangør og PhD-studerende ved instituttet, Rikke Platz Cortsen pt. kører — et forløb, der i maj kulminerer med en international forskningsdag.

Det foregår mandag d. 22/3 kl.11-17 i lokale 23.4.39, Det nye KUA:

Her er listen over forelæsninger:

  • Hans Christian Christiansen: ” Tegneseriens fortællinger – et tværmedialt perspektiv”
  • Liva Skogemann: ” Komplekse fortællestrategier i nyere tegneserier”
  • Steen Christiansen: ” Mellem drøm og medie: David Macks Kabuki”
  • Carsten Fogh Nielsen: ”Why so serious? – Jokeren som normativt nulpunkt”
  • Anne Magnussen: ”Tegneserier og Historie”
  • Andreas Gregersen: ”Digitale tegneserier, digital tegneseriekultur, digital kultur?”
  •  
    Alle interesserede er meget velkomne, men af hensyn til lokalets størrelse bedes man tilmelde sig til forskningsdagen.

    For yderligere oplysninger, det detaljerede program og tilmelding kontakt venligst Rikke Platz Cortsen: rpc@hum.ku.dk


    CC_Flyer_image
    Dansk Tegneserieråd forbereder pt. en international akademisk konference om tegneserier. Det bliver fredag den 21 maj, op til Komiks.dk. Keynote er Jacques Samson, der netop har skrevet bogen Chris Ware — La Bande dessinée réinventé sammen med Benoît Peeters, og Ware er som bekendt en af de internationale gæster på festivalen.

    Hvis du er interesseret i at give et paper på konferencen kan du læse vores Call For Papers på den officielle hjemmeside.

    Illustration af Cav Bøgelund.



    Nyhedsbrev