I anledning af den nys overståede Komiks.dk stillede Skønlitteratur på P1 lørdag skarpt på litterære tendenser indenfor tegneseriemediet, først med et interview med Chris Ware, dernæst med formand for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge, og så med tegneseriekunstneren Signe Parkins (Bordskik) og forfatteren Dennis Gade Kofod (Superhelte i det hele taget). Lyt eller genlyt her.
Skrevet 07/06-2010 i: I medierne | Kommentar (0)

Paul Gravett og Chris Ware i samtale på konferencen
Dansk Tegneserieråd arrangerede fredag d. 21 maj som bekendt en akademisk konference om tegneserier,
Contemporary Comics, i samarbejde med Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Komiks.dk.
Keynote var canadiske Jacques Samson, der talte om Chris Wares arbejde og senere på dagen fik konferencen besøg af Ware selv, der i samtale med den britiske tegneserieekspert Paul Gravett fortalte om sit arbejde. Konferencen var velbesøgt, med ca. 80 indskrevne gæster og forløb fint. Dansk Tegneserieråd og konferencens arrangørgruppe takker alle involverede!
Her kan du se Henrik Conradsens billeder fra konferencen. Se også Erik Petris skitsereportage fra konferencen.
Skrevet 03/06-2010 i: Arrangementer | Kommentar (0)
Emneord: Chris Ware, Contemporary Comics, IKK, Jacques Samson, Komiks.dk, Københavns universitet, Paul Gravett

“Nåååh, I er ligesom en NGO?” blev vi spurgt af de udenlandske besøgende på Komiks.dk, hvor Dansk Tegneserieråd havde egen stand. De svenske besøgende derimod smilede indforstået, for de genkender målsætningen fra Seriefrämjandet, der med nu 40 år bag sig er en stærk fortaler for tegneserien på svensk grund.
Dansk Tegneserieråd har kun lige begyndt sit virke, men energien er så meget desto større, og vi takker for alle gode diskussioner med de besøgende på komiks.dk. Og en lige så stor tak til Komiks.dk for en flot og veltilrettelagt festival i Øksnehallen!
Billede af bestyrelsesmedlem Louise C. Larsen i Dansk Tegneserieråds stand på Komiks.dk taget af Henrik Conradsen.
Skrevet 01/06-2010 i: Arrangementer | Kommentar (0)
Emneord: Komiks.dk

J.F. Willumsens Museum har netop udskrevet en stor og ambitiøs tegneseriekonkurrence, der søger en behandling af den danske kunstners liv og værk i tegneserieform.
UPDATE: Museet har netop udskudt deadline til 31. december.
Her er deres (let redigerede) pressemeddelelse:
J.F. WILLUMSEN I STRIBEVIS:
J. F. Willumsens Museum udskrev d. 22. maj 2010 på Komiks.dk en konkurrence for professionelle tegnere og illustratorer om en tegneserie om en af Danmarks mest originale billedkunstnere gennem tiderne – J.F. Willumsen (1863-1958). De tre bedste oplæg præmieres med hhv. 35.000, 10.000 og 5.000 kr., og det vindende forslag vil i samarbejde med J.F. Willumsens Museum og et tegneserieforlag blive videreudviklet og publiceret.
Men hvorfor en tegneseriekonkurrence på et kunstmuseum? Læs mere »
Skrevet 01/06-2010 i: Pressemeddelelser | Kommentar (0)
Emneord: J. F. Willlumsen, J. F. Willlumsens museum, tegneseriekonkurrence

I fredags afholdtes den internationale konference Contemporary Comics på Københavns Universitet, arrangeret af Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Dansk Tegneserieråd.
12 internationale akademikere holdt oplæg om en længere række emner på den velbesøgte konference og canadiske Jacques Samson forelæste i sin hovedtale om Chris Wares arbejde. Ware selv dukkede også op og diskuterede sit arbejde med den britiske tegneserieekspert Paul Gravett.
Tegneren Erik Petri var på pletten hele dagen og han havde medbragt sin skitseblok. Her er nogle uddrag. Læs mere »
Skrevet 26/05-2010 i: Arrangementer | Kommentar (0)
Emneord: Chris Ware, Contemporary Comics, Erik Petri, IKK, Københavns universitet, Paul Gravett, tegneserieforskning