Som tidligere rapporteret, var den danske tegner Nikoline Werdelin nomineret til en af de prestigefyldte amerikanske tegneseriepriser, Eisnerne, i kategorien ‘Best Short Story’, for sin Homo Metropolis-historie “Because I Love You So Much”, der blev publiceret på engelsk i Aben Malers antologi med danske tegneserier, From Wonderland with Love.
Sidste weekend blev priserne så uddelt på den årlige Comic Con i SanDiego, og Werdelin måtte se sig forbigået af Gene Luen Yang og Derek Kirk Kim, der vandt for fortællingen ”Urgent Request” fra deres samling af korte historier, The Eternal Smile.
Se alle prisvinderne her.
Skrevet 27/07-2010 i: Nyheder | Kommentar (0)
Emneord: Aben Maler, Comic Con, Eisner Awards, From Wonderland with Love, Homo Metropolis, Nikoline Werdelin, San Diego
Listen med modtagere af støtte fra Kunstrådets “generelle midler” er nu offentliggjort, og den afslører, at kun to tegneserierelaterede projekter modtager støtte i denne omgang. Det drejer sig om Henrik Rehr, der har modtaget kr. 100.000 til tegneserien Trigger, og Ole Comoll, der har modtaget kr. 50.000 til tegneserien Aften på Jorden. Kunstrådet offentliggør ikke afviste ansøgninger, hvorfor det sædvanen tro er svært at bedømme Rådets valg.
Læs Dansk Tegneserieråds opgørelse af uddelingerne for 2009 her. En lignende oversigt for 2010 vil være at finde her, når modtagerne af støtte fra Biblioteksafgiftspuljen, der har ansøgninsfrist 1. oktober, offentliggøres.
Ole Comoll Christensen i 2006, fotograferet af Matthias Wivel.
Skrevet 24/07-2010 i: Nyheder | Kommentar (0)
Emneord: Henrik Rehr, kulturstøtte, Kunstrådet, Ole Comoll Christensen

Dansk Tegneserieråd har modtaget følgende pressemeddelelse:
I anledning af den udskrevne konkurrence om en tegneserie om J.F. Willumsens liv og værk afholder J.F. Willumsens Museum to forskellige arrangementer, hvor interesserede tegnere og illustratorer kan komme helt tæt på Willumsen og hans kunstneriske produktion.
Torsdag d. 9. september kl. 16-17 på Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads, vil mag.art. Anne Gregersen holde en times foredrag om Willumsen. Hun vil give en generel introduktion til Willumsens kunstneriske produktion og til de problemstillinger, fortællinger og lign. der optog ham.
Onsdag d. 22. september fra 19-21 vil museumsinspektør Lisbeth Lund byde interesserede tegnere indenfor på J.F. Willumsens Museum til et aftenarrangement. Hun vil vise materiale fra museets righoldige arkiv, introducere til Willumsens arbejdsproces og fortælle om hans mangeårige kamp for at få oprettet et museum for sine egne værker og for sin private kunstsamling ”Gamle Samling”. Efterfølgende vil gæsterne have mulighed for at gå rundt i udstillingen og se filminstruktør Jørgen Roos film om Willumsen fra 1951.
Det er gratis at deltage i arrangementerne. Tilmelding er ikke nødvendigt. Er der spørgsmål til arrangementerne, kan museumsinspektør Lisbeth Lund kontaktes på 47310773.
Få mere information på tegneseriekonkurrencens facebookside, samt www.jfwillumsensmuseum.dk og www.vildmedwillumsen.dk
Skrevet 09/07-2010 i: Pressemeddelelser | Kommentar (0)
Emneord: Blågårdens bibliotek, tegneseriekonkurrence, Willumsen, Willumsens museum

Bibliotekernes nye hjemmeside for børn og unge Palles gavebod har i samarbejde med DR Ramasjang netop lanceret en landsdækkende tegneseriekonkurrence, der løber frem til den 8. august. Et dommerpanel bestående af tegneserieskaberne Michael Wulff, Anders Morgenthaler og John Kenn Mortensen bedømmer de indsendte bidrag og vinderne vil blive offentliggjort d. 26. august i programmet Ramasjang Live og på pallesgavebod.dk.
Temaet for konkurrencen er “grineflip” og eneste krav er, at bidragene afleveres i stribeform. Læs mere om konkurrencen her (pdf), og kig evt. forbi Palles gavebods månedstema, der leverer stof til inspiration.
Skrevet 06/07-2010 i: Nyheder | Kommentar (0)
Emneord: bibliotek, DR, Palles gavebod, tegneseriekonkurrence
Formand for Dansk Tegenserieråd og skaber af tegneserien Kom Hjem, Thomas Thorhauge, har skrevet en introduktion til fænomenet ‘graphic novels’ og hvordan man kan analysere dem, henvendt til folkeskolens ældre klasser og udgivet af Gyldendal i serien Dansk i dybden.
Graphic Novels — Struktur, stil streg kommer på sine 32 sider rundt om emner som tekst/billedsamspil, sidelayout, fortælleteknik, tegnestil og meget mere og bringer eksempler fra en række af de graphic novels, der er tilgængelige på dansk, bl.a. Marjane Satrapis Persepolis, Chris Wares Jimmy Corrigan — Den klogeste dreng i verden, Dan Clowes’ Ghost World og, ikke mindst, Craig Thompsons En dyne af sne, som han sætter særlig fokus på.
Bogen kan læses i sin helhed og bestilles her.
Skrevet 26/06-2010 i: Nyheder | Kommentar (0)
Emneord: folkeskolen, Graphic Novels, Thomas Thorhauge