Tag Archives: 676

Aben Maler stoppper 676-serien


Efter tre år og 28 numre har det lille forlag Aben maler besluttet at indstille udgivelsen af de såkaldte 676-hæfter. Ifølge forlagsdirektør Steffen Rayburn-Maarup sker det for at ”ryste hjernen og finde på noget nyt”.

676’erne markerede sig fra begyndelsen stærkt med en fordomsfri og bredt favnende tilgang til tegneseriemediet, der lod spritnye talenter boltre sig dør om dør med mere garvede tegnere, og som nok så interessant satte gang i krydsbestøvningen med andre kunstneriske udtryksformer når skønlitterære forfattere, billedkunstnere og arkitekter tog livtag med tegneseriemediet.

Når Aben maler i dag udsender sin sidste efterårskollektion af 676’ere er der lidt af det hele i posen: unge Ina Korneliussen leverer sin første selvstændige tegneserie med Fortællingen om dengang jeg fik en bamse, forfatteren Jens Blendstrup og tegneren Rikke Villadsen sender denne gang Skægmanden i skærsilden, kunstbogkongen Henrik Drescher minder om at Ordentlighedforpligter og endelig lover tegneserieveteranen Peter Kielland os – og 676’erne – en Happy end.

Aben maler på Gladsaxe Hovedbibliotek


Fra 1. september-6. oktober 2010 viser ni danske serietegnere og billedkunstnere eksempler på eksperimenterende dansk tegneseriekunst i forhallen på Gladsaxe Hovedbibliotek. Biblioteket udstiller originaltegninger og forstørrelser fra 676-serien udgivet af forlaget Aben maler.

Det drejer sig om originaltegninger af Thomas Thorhauge, Rikke Villadsen, Mårdøn Smet, Mikkel Sommer, Christian Skovgaard, Simon Bukhave og Michael Rytz, samt forstørrelserne af Forlystelseshuset af Mikkel Damsbo og Pigen og katten af Christoffer Zieler.

Læs mere her og her.