Tag Archives: Dansk tegneserieråd

Revideret biblioteksafgift begunstiger graphic novels

Tegning af Lea Hernandez


Efter flere års lobbyarbejde, er det nu lykkedes Dansk Tegneserieråd og foreningen Danske tegneserieskabere at få ændret den gældende praksis for afregning af biblioteksafgift til tegneserier publiceret i bogform og henvendt til voksne — såkaldte ‘graphic novels’ — således at de begunstiges med samme høje afgiftsrate som andre tegneserier.

I stedet for at være klassificeret i bibliotekssystemet som ‘te’ (tegneserie) har graphic novels været designeret opstillingssignaturen ‘sk’ (skønlitteratur). Da ‘te’-kategorien udløser højere biblioteksafgift pr. side har det betydet en skævvridning for det stigende antal tegneserieskabere, der gør sig i denne form for tegneserier. Men per 1. marts revideres systemet, så graphic novels fremover vil blive kategoriseret med ‘te’-signaturen.

Nummer9 bringer flere detaljer om sagen og har taget sig en snak med hovedmændene bag det succesrige lobbyarbejde, Thomas Thorhauge, formand for Dansk Tegneserieråd, og Jan kjær, formand for Danske tegneserieskabere.

Indkaldelse til generalforsamling & nyhedsbrev for marts 2010

Bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd indkalder i henhold til vedtægternes § 8 til ordinær generalforsamling.

Den afholdes mandag den 29. marts kl. 19.00-22.00 i Filmskolens store sal, Theodor Christensens Plads 1, 1437 Kbh K.
[se på kort] [tilmeld dig via Facebook]

I overensstemmelse med vedtægterne § 8 er dagsordenen følgende:

1. Valg af dirigent og referent


2. Bestyrelsens beretning


3. Regnskab ved kassereren


4. Budgetforslag ved kassereren


5. Indkomne forslag


Dansk Tegneserieråds bestyrelse foreslår at ændre §4 – REPRÆSENTANTSKABET fra følgende formulering:
”Bestyrelsen kan efter mandat fra generalforsamlingen opfordre særlige kapaciteter uden for Rådets rækker til for en nærmere aftalt, kortere eller længere periode at indtræde i et kontaktudvalg på mindst 3 og højst 9 personer. Kontaktudvalget har ingen særskilte beføjelser i Rådets arbejde, men kan efter aftale bistå bestyrelsen i dens arbejde, blandt andet i kontakten til andre organer og institutioner.”
til:
”Bestyrelsen kan opfordre særlige kapaciteter uden for Rådets rækker til for en nærmere aftalt, kortere eller længere periode at indtræde i et kontaktudvalg på mindst 3 og højst 9 personer. Kontaktudvalget har ingen særskilte beføjelser i Rådets arbejde, men kan efter aftale bistå bestyrelsen i dens arbejde, blandt andet i kontakten til andre organer og institutioner.”

6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år


7. Valg af a) bestyrelsesmedlemmer, b) revisor og revisorsuppleant

Fire bestyrelsesmedlemmers valgperiode slutter: Allan Haverholm, Ulf Reese Næsborg, Mads Bluhm og Carsten Søndergaard. Mads Bluhm og Carsten Søndergaard genopstiller. Johan F. Krarup og Louise C. Larsen stiller op til bestyrelsen. Alle medlemmer af Tegneserierådet kan opstille til valg til bestyrelsen.

8. Eventuelt
Der vil på generalforsamlingen være mulighed for at melde sig ind eller forny sit medlemsskab i Dansk Tegneserieråd (kr. 200 for enkeltpersoner/kr. 1.000 for virksomheder og institutioner), og dermed bl.a. have stemmeret.

Repræsentanter for foreninger, institutioner og virksomheder, der deltager i generalforsamlingen med fuldmagt fra deres forening/institution/ virksomhed har 3 stemmer. Enkeltmedlemmer, som har betalt årets kontingent, har 1 stemme. 
Det er ikke muligt at medbringe flere end 4 fuldmagter pr. person.

Nyhedsbrev marts 2010
I det år der er gået siden Dansk Tegneserieråds stiftelse i marts 2009, har det været bredt engageret i græsrodsarbejde i dansk tegneseriekultur. Hermed følger en kort statusrapport for hvert af Rådets fokusområder:

Indkaldelse til generalforsamling i Dansk Tegneserieråd

Bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd indkalder i henhold til vedtægternes § 8 til ordinær generalforsamling.

Den afholdes mandag den 29. marts kl. 19.00-22.00 i Filmskolens store sal, Theodor Christensens Plads 1, 1437 Kbh K.
[se på kort] [tilmeld dig via Facebook]

I overensstemmelse med vedtægterne § 8 er dagsordenen følgende:

1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab ved kassereren
4. Budgetforslag ved kassereren
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
7. Valg af a) bestyrelsesmedlemmer, b) revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Der vil på generalforsamlingen være mulighed for at melde sig ind eller forny sit medlemsskab i Dansk Tegneserieråd (kr. 200 for enkeltpersoner/kr. 1.000 for virksomheder og institutioner), og dermed bl.a. have stemmeret. Dette kan naturligvis også klares her og nu.

Om Dansk Tegneserieråds mission

dtr_logo_400
Med det nystiftede Dansk Tegneserieråd har tegneserien fået sin første egentlige interesseorganisation i Danmark. Det sker som konsekvens af, at tegneserien på trods af en rivende udvikling i udlandet stadig har trange kår herhjemme. Rådets formand og et af dets bestyrelsesmedlemmer tager her temperaturen på tegneseriekulturen i Danmark og opridser de mest centrale udfordringer.

Tegneserien er under forandring og den har det godt med det. Den har udviklet sig enormt i løbet af det sidste halvandet årti og står i dag som en af de mest vitale kunstformer, samtidig med at den i stigende grad leverer grundstoffet til filmens og de digitale mediers store underholdningsprodukter. Den generation der nu er blevet toneangivende i samfundet, både som producenter og konsumenter, er ikke alene vokset op med tegneserier, men er måske den første generation, som ikke per automatik rynker på næsen af mediet og ofte endda er opsøgende interesseret i dets muligheder.