Tag Archives: J. F. Willlumsen

Willumsen-vinder kåret


Illustrator og bladtegner Erik Petri vandt Willumsen-museets store tegneseriekonkurrence med sit forslag om en trofast, men humoristisk kunstnerbiografi.

Sidste år udskrev J.F. Willumsens Museum en tegneseriekonkurrence. Kunstner Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) var blandt meget andet inspireret af tegneserier, ræsonnerede museet, så hvad kunne være mere passende end en tegneserie, der tog udgangspunkt i hans liv og værk?

Prototype af Christian Skovgaards tegneseriefrise

I alt syv serieskabere fik indleveret deres bud på opgaven inden deadline, typisk i form af et par færdige tegneseriesider, en god håndfuld skitser og en fyldig synopsis. Siden har en jury bestående af billedkunstnerne Bjørn Nørgaard og Kathrine Ærtebjerg, kritiker Søren Vinterberg, Morthen Thorning fra The Animation Workshop i Viborg, Rosinante-redaktør Julie Paludan-Müller, museumsinspektør Lisbeth Lund og Dansk Tegneserieråds Matthias Wivel bedømt forslagene, og i dag fredag blev vinderne så kåret.

Tredjepladsen – og 5.000 kr. – går til Århus-kunstner Carl Krull. Han forestillede sig at skabe en Willumsen-tegneserie, hvor excentrikerens vildtvoksende notesbøger dannede udgangspunkt for en lang række punktnedslag i hans tilværelse. Andenpladsen er 10.000 værd og går til Christian Skovgaard, der foreslog et konceptuelt tegneserieværk om Willumsen-skulpturen “Det Store Relief”, delvis udformet i reliefform (!).

Men vinderforslaget, der belønnes med 35.000 og et løfte om udgivelse, er signeret Erik Petri. Illustratoren og avistegneren vil lave en “humoristisk og fantasifuld” Willumsen-biografi, hvor maleren i en aldersstegen udgave fungerer som mere eller mindre troværdig fortæller af sin egen historie. Den plan har juryen købt, så nu bliver det alvor for Petri, der i sit forslag stiller Willumsen-museet en graphic novel på “220-300″ sider i udsigt.

Af Erik Barkman, venligst lånt fra Nummer9.dk.

Willumsen i Jotunheimen. Fra Petris bidrag


 

Willumsen-tegneserier udstilles, præmiering 25. februar


Willumsens museum slår fra fredag den 14. januar frem til 26. marts dørene op for en udstilling af indsendte bidrag til museets tegneseriekonkurrence.

Senere vil en jury bestående af billedkunstneren Bjørn Nørgaard, redaktør på Rosinante Julie Paludan-Müller, billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg, leder af The Animation Workshop Morten Thorning, kunsthistoriker og bestyrelsesmedlem i Dansk Tegneserieråd Matthias Wivel, serieanmelder på Politiken Søren Vinterberg og museumsinspektør på J.F. Willumsens Museum Lisbeth Lund samles og udpege et vinder projekt, som ophavsmanden, museet og et uspecificeret tegneserieforlag vil arbjde videre med. Vinderen vil umiddelbart modtage kr. 35.000 i præmie, og der vil være kr. 10.000 og kr. 5.000 til hhv. anden og tredjepladsen. Vinderen vil blive afsløret den 25. februar på Willumsens museum.

Illustration: udsnit af Erik Petris bidrag

J. F Willumsen-tegneseriekonkurrence OBS! Ny deadline


J.F. Willumsens Museum har netop udskrevet en stor og ambitiøs tegneseriekonkurrence, der søger en behandling af den danske kunstners liv og værk i tegneserieform.

UPDATE: Museet har netop udskudt deadline til 31. december.

Her er deres (let redigerede) pressemeddelelse:

J.F. WILLUMSEN I STRIBEVIS:
J. F. Willumsens Museum udskrev d. 22. maj 2010 på Komiks.dk en konkurrence for professionelle tegnere og illustratorer om en tegneserie om en af Danmarks mest originale billedkunstnere gennem tiderne – J.F. Willumsen (1863-1958). De tre bedste oplæg præmieres med hhv. 35.000, 10.000 og 5.000 kr., og det vindende forslag vil i samarbejde med J.F. Willumsens Museum og et tegneserieforlag blive videreudviklet og publiceret.

Men hvorfor en tegneseriekonkurrence på et kunstmuseum?