Tag Archives: Rasmus Bregnhøi

Støtte til tegneserier i Kunstrådets efterårsuddeling 2010 — Opdateret!

Statens Kunstråds Litteraturudvalg har netop offentliggjort efterårets støttebevillinger, både puljen med “De generelle midler”, som tegneserier hører under, og den indtil for nylig afviklingstruede “Biblioteksafgiftspulje”, som kun uddeles én gang om året (i modsætning til de generelle midler, der uddeles to gange).

Tre tegneserieprojekter – Rasmus Bregnhøis And oplever, Niels Rolands Verdens undergang og Kasper Syhlers Faith and a .45 – har modtaget støtte fra puljen med de generelle midler. Projekterne er tilsammen tildelt kr. 175.000.

I Biblioteksafgiftspuljen er kun navne offentliggjort, og derfor kan det ikke med sikkerhed konstateres hvad der er tegneserierprojekter, og hvad der ikke er. Vi kan dog fastslå, at Rasmus Svarre, har fået støtte til Kensington – en grafisk roman (i det nye år vil man på selvsamme site kunne følge arbejdsprocessen med projektet på en ny blog på Nummer9.dk). Også Simon Bukhave og Teddy Kristiansen har som Svarre modtaget kr. 100.000 hver, og i hvert fald er førstnævntes projekt tegneserierelateret.

Biblioteksafgiftspuljen uddeler arbejdslegater i størrelsesordenen 100.000-150.000 kroner, og er derfor indlysende en noget mere attraktiv kilde til støtte.

Illustration fra Rasmus Bregnhøi og Oskar Ks Lille Miss Nobody.

Tegneseriebeats II – billeder!


Herlig aften til Tegneseriebeats i Ideal Bar i sidste uge, med dream team’et Rasmus Bregnhøi (DK), Christian Skovgaard (DK) og Ron Regé, Jr. (US), iscenesat af DJ M. Dejean og Thomas Thorhauge back-up’et af Team DTR. Hermed nogle af Frederik Høyer-Christensens billeder fra arrangementet, men check endelig hele herligheden i hans Flickr-sæt og Facebook-fotostrøm.

Se billeder fra første Tegneseriebeats her.

Ron Regé, Jr. gæster Tegneseriebeats og taler på KU


Den amerikanske tegner Ron Regé, Jr. gæster i næste uge Danmark og deltager i hele to arrangementer i Dansk Tegneserieråds regi.

Tirsdag d. 27 vil han være at finde i samtale med Christoffer Zieler og præsentere et billedshow om sit arbejde på Københavns Universitet, i Institut for Kunst- og Kulturvidenskabs bar (lokale 21.0.17), kl. 16.30. Der vil være billige drikkevarer til salg. Facebook.

Torsdag d. 29 deltager han i anden udgave af den tilbagevendende event, Tegneseriebeats (se billeder fra første omgang her). Facebook.

Her er pressemeddelelsen: