Faglitteratur om tegneserier kan inddeles i flere underkategorier. Her på siden samler vi dem der er mest relevante for danske undervisere.

Der er bøger om selve mediet, og dets formelle strukturer, så er der historiske gennemgange af forlag, perioder eller forfatteres værker. Dernæst er der bøger om det at skrive og tegne tegneserier. Endelig er der en lille, men voksende, bunke af bøger der omhandler undervisning med udgangspunkt i tegneserier.

De fleste af de omtalte titler vil være på engelsk, da der desværre ikke bliver oversat og udgivet særlig meget af denne type litteratur i Danmark.

Bøger

Carlsens store tegneserieleksikon
Anders Hjort Jørgensen, Carlsen comics, 1997
Centralt opslagsværk om tegneserier.

Tegneserier. Fornøjelse, fremstilling, forståelse
Scott McCloud, Gyldendal, 1994
Et banebrydende og omdiskuteret værk, der i tegneserieform behandler tegneseriens virkemidler.

Tegneseriens æstetik
Hans-Christian Christiansen, Museum Tusculanum, 2001
Bearbejdet ph.d.-afhandling om tegneseriens æstetik.

Comics and Culture. 13 Analytical and Theoretical Approaches to Comics
Anne Magnussen og Hans-Christian Christiansen (red.), Københavns Universitet/Museum Tusculanum, 2000
Et af de første forsøg på at samle en række analytiske og teoretiske tekster om tegneserien.

Hvad er en tegneserie? – en begrebsanalyse
Fredrik Strömberg, Damgaard, 2013
Bearbejdet afhandling om definition af begrebet tegneserie.

Tidsskrifter

Rikke Platz Cortsen: Tegneserier, tegneserier, tegneserier! i Dansk noter 3/2016

Tidsskriftet UP, Temanummer om tegneserie-didaktik, Nr. 2, 2012
Redigeret af Marianne Eskebæk Larsen.

Liva Skogemann: ”Systemet bag stregerne: om hvordan tegneserier fortæller” i tidsskriftet Kritik nr. 192, 2009.

Carsten Fogh Nielsen: ”Skabt for penge og til underholdning: om tegneserier, superhelte og populærkultur” i tidsskriftet Kritik nr. 192, 2009.

Tidsskriftet Kulturo: Temanummer om tegneserier, Årgang 12, nr. 22, 2006.

Tidsskriftet Mediekultur: Temanummer om tegneserier
Redigeret af Hans Christian Christiansen og Anne Magnussen
Nummer 30, 1999.
Centrale teoretiske tekster om tegneserien, heraf mange for første gang oversat til dansk.

Tegneserieanalyse i Analyse af billedmedier – en introduktion
Red. Gitte Rose og Hans Christian Christiansen, Samfundslitteratur, 1999
Analytiske tilgange til tegneserien baseret på omfattende og forskelligartede teorier.

Lær at tegne

Tegn og fortæl
Peter Madsen og Thierry Capezzone, Carlsen, 2012
Om processen fra skitser og manuskript til færdig tegneserie.

Drawing Words & Writing Pictures
Jessica Abel og Matt Madden, First Second, 2008
Grundig indføring i at tegne tegneserier, herunder også manga. Begge er tegneserietegnere og mangeårige undervisere.

Mangaens magi – om de visuelle virkemidler i manga
Jan Kjær, Carlsen, 2008

Manga – 20 tips & tricks
Jan Kjær, Fahrenheit, 2005

Engelsk faglitteratur

Scott McCloud: Understanding Comics
Scott McCloud Making Comics
Scott McCloud: Reinventing Comics
Det er svært at komme uden om McCloud, når man snakker faglitteratur om tegneserier. Ikke fordi hans bøger nødvendigvis er de bedste eller de eneste, men McCloud er en passioneret formidler og har taget mange af de første spadestik til en seriøs behandling af tegneserier i faglitteratur. Bøgerne er også interessante i deres udformning, de er lavet som tegneserier, stadig ikke noget som man støder på særlig ofte i faglitteratur, men her er det et ganske åbenlyst greb.

Understanding Comics tager udgangspunkt i selve tegneseriemediets attributter. Hvad der kendetegner en tegneserie, og hvordan mediet adskiller sig fra for eksempel bøger og film. Hvad der gør mediet til sit eget. Making Comics er som titlen antyder en mere praktisk håndbog til folk der gerne selv vil udforske mediet og skabe egne værker. Reinventing Comics er den seneste i serien og tager den digitale udvikling med og undersøger blandt andet hvilke konsekvenser, internettegneserier som distributionsform har af betydning for mediets overlevelse. De tre bøger udgør en god startpakke for dem, der ikke har så stort kendskab til tegneserier, og som gerne vil have en indføring der ikke bliver for tung eller akademisk.

Sean Howe: Marvel Comics: The Untold Story
Dette er et af de historiske værker, men formen vipper mod det uformelle med en underholdende og gribende fortælling. Marvel Comics startede sine dage som Timely, og denne bog følger forlagets udvikling fra lille outsider til den største udgiver på markedet. Mange af fortællingerne i bogen nuancerer den mytologi, som især Stan Lee har været med til at opbygge omkring måden, tegneserierne blev til på. Illusionen om en stor og glad familie, der bare hang ud og lavede tegneserier, kan ikke opretholdes, når Howe på tålmodig vis tegner et billede af, hvordan tingene i virkeligheden foregik. Bogen lægger mest vægt på perioden fra 1930’erne og op til 1980’erne, og det er lidt synd. Alligevel er bogen en rigtig god introduktion til en amerikansk sværvægter indenfor tegneseriepublicering.

Brad Ricca: Super Boys
Der er desværre ikke lavet en helt tilsvarende bog om DC Comics, som Howe har lavet om Marvel, men en anden virkelig interessant bog i kategorien historisk gennemgang er Super Boys af Brad Ricca. Fortællingen om Jerry Siegel og Joe Shuster, makkerparret som tegneserieelskere verden over skylder ufattelig meget, er hjerteskærende. Det er helt ubegribeligt, hvad de to blev udsat for grundet deres unge alder og dertilhørende naivitet. Desværre er deres historie langt fra enestående i den amerikanske tegneseriebranche, hvilket også har ført til en stigende produktion af uafhængige tegneserier, hvor skaberne, ikke forlaget, ejer rettighederne til deres egne værker. Da Superman har været publiceret hos National/DC altid, er bogen også en opridsning af forlagets tidlige år.

Hillary L. Chute: Graphic Women: Life Narrative and Contemporary Comics
Den selvbiografiske tegneserie er blevet en populær genre i nyere tid, og det er et felt, hvor kvinder har vundet fodfæste med stærke og personlige værker. I denne bog sætter den amerikanske tegneserieforsker Hilary Chute fokus på 5 af de mere prominente kunstnere indenfor dette felt: Aline Kominsky-Crumb, Phoebe Gloeckner, Lynda Barry, Marjane Satrapi og Alison Bechdel. Bogen belyser fremragende, hvordan disse kvinder er med til at flytte tegneserie formen med måden de portrætterer køn, seksualitet og personlige erfaringer på.

SubStance Issue 124, Volume 40 No. 1, 2011: Graphic Narrative and Narrative Theory
SubStance er et litterært tidsskrift, som i dette nummer udelukkende har akademiske artikler om tegneserier. Det er nogle af de mest interessante forskere indenfor feltet, som har bidragettil denne udgivelse, og fokus er blandt andet på at vise, hvordan tegneserier er et selvstændigt medie. Nogle af artiklerne er meget specifikke i deres felt, imens andre virkelig formår at åbne den moderne tegneserie op.

Daniel Stein og Jan-Noël Thon (red.): From Comic Strips to Graphic Novels: Contributions to the Theory and History of Graphic Narrative.
Denne bog indeholder akademiske artikler af den analytiske og historiske slags. Den er ganske enkelt fremragende og et virkelig godt redskab til læseren der gerne vil komme rundt om mediets udvikling og de historiske begivenheder der faciliterede dem. Faglitteratur om tegneserier har også en tendens til enten at følge den europæiske tradition eller den amerikanske. Denne bog har fokus på begge og det er med til at understrege at tegneserier i sandhed er et mangfoldigt medie der kan bruges til at fortælle meget forskellige typer historier. Jeg vil gerne fremhæve følgende artikler som særligt interessante: Jan-Noël Thon: ”Who’s Telling the Tale? Authors and Narrators in Graphic Narrative”, Daniel Stein: “Superhero Comics and the Authorizing Functions of the Comic Book Paratext”, Jared Gardner: “A History of the Narrative Comic Strip”, og Julia Round: “Anglo-American Graphic Narrative”.

Will Eisner: Graphic Storytelling and Visual Narrative
Will Eisner: Comics and Sequential Art
Will Eisner: Expressive Anatomy for Comics and Narrative
Will Eisner var I mange år en af de mest udtalte fortalere for den udbredte accept af tegneserier som kunstform og sit eget medie. Disse tre bøger er et virkelig godt udgangspunkt for læseren som gerne vil afprøve egne evner indenfor tegneserier. Bøgerne forklarer de tekniske aspekter af tegneseriekunst såvel som de narrative og emotionelle greb man som kunstner kan lave. Eisner er ikke akademiker, men har en stærk forståelse for hvordan mediet fungerer og er en fremragende formidler af den viden han har opbygget efter mange årtier som tegneserietegner og forfatter.

Alter Ego
Alter Ego er et fanzine om tegneserier. Oprindeligt startet i 1961, og med flere pauser i udgivelserne, er Alter Ego nu vokset sig til et relativt ambitiøst projekt med Roy Thomas som ildsjæl der driver projektet frem. Bladene udgør en uvurderlig kilde til historiske informationer om den amerikanske tegneserie. De har interviewet en stor del af de vigtigste skabere og forlæggere indenfor den amerikanske tegneseriebranche og har haft artikel følgetoner om skelsættende begivenheder og perioder. Bladene er nu også tilgængelig i apps til smartphones fra Android og Apple.

David Hajdu: The Ten-Cent Plague: The Great Comic-Book Scare and How It Changed America
Selvom Werthams angreb på tegneserier havde sin oprindelse i Amerika endte hans korstog også med at have konsekvenser i Europa. Denne bog dykker ned i præcis hvad der motiverede denne frygt for mediet, og de konsekvenser det endte med at have. I særdeleshed industriens vilje til selvcensur og oprettelsen af Comics Code Authority var direkte resultat af den stemning som Wertham piskede op. Seduction of the Innocent er sidenhen blevet pillet fra hinanden af forskere, hans resultater var opdigtede og han var agenda dreven i sine observationer. Alligevel er flere af hans argumenter stadig at finde i dag når tegneseriemediet kommer under beskydning fra kritikere.

Amy Kiste Nyberg: Seal of Approval: The History of the Comics Code
Denne bog er I samme tråd som Hajdus, men har primært Comics Code som sit fokus. Hvordan blev den til, hvem var drivkræfterne bag, og hvordan besluttede man hvilke regler der skulle inkluderes. Det er med Europæiske øjne interessant at se hvordan de amerikanske kulturindustrier selv stod bag censuren. Med film var det Hays Code, og med tegneserier Comics Code. Det var altså ikke regeringen der gik ind og dikterede hvad der var acceptabelt indhold, og det er det stadig ikke. Comics Code er sidenhen blevet afskaffet og de fleste af reglerne som stod deri bliver ikke overholdt længere.