Formand for Danske Tegneserieskabere: “Lav e-bogsversioner af trykte tegneserier NU!”
Kulturminister Uffe Elbæk (R) ønsker at kigge på Biblioteksafgiften, særligt med henblik på e-bogsproblematikken. Som det er nu, får e-bøger ingen biblioteksafgift, men e-bøger lanceret via e-reolen er en stor succes, og alene den situation kalder på politisk reaktion. Elbæk har nedsat et udvalg på 7 personer, som trådte sammen 1. oktober for at undersøge situationen, og komme med anbefalinger. Det er primært eksponenter for de to store forfatterforeninger, der beklæder sæderne i udvalget, der skal aflevere sine forslag den 1. juli 2013, med henblik på evt. implementering i Biblioteksafgiften ved næste genforhandling om godt to år.
Jan Kjær, formanden for Danske Tegneserieskabere har i sit virke været stærkt involveret i debatten om e-bøger og bibliotekspenge (læs fx hans kronik her), men i forhold til den seneste udvikling retter han direkte en appel til danske tegneserietegnere:
– Der kommer til at ske noget, og det er et kæmpeproblem for tegneserietegnere, at så få har versioneret deres bøger til e-bøger. Jeg gennemgik i anden sammenhæng de over 8000 ebogstitler, som den store distributør Publizon har udgivet – der var kun 7 tegneserier. Nu hvor kulturministeren har nedsat et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kobler biblioteksafgiften sammen med ebogsudlån, er det vigtigt, at tegneseriemediet er repræsenteret på ereolen.dk. For når ordningen en gang kommer op at køre, betyder det, at man går ned i bibliotekspenge, hvis man ikke også har udgivet en ebogsversion af sin tegneserie. Der kommer nemlig ikke en ekstra pulje til ebogsudlånene. Pengene tages fra den eksisterende pulje til papirsbøgerne. Med andre ord: kom i sving med e-tegneserierne nu!
Hvor kritisk er situationen?
– Tegneserieskabere har god tid til ‘at komme ind i kampen’. Det er altså først om 2-2,5 år, at man vil begynde at miste bibliotekspenge, hvis ens bøger ikke også er tilgængelige som ebøger. Men alligevel er det allerede nu vigtigt at være med, for Danske Tegneserieskabere vil prøve at blive hørt i forbindelse med udvalgets arbejde. Derfor vil det godt, hvis der er rigtig mange tegneserier på ereolen.dk og i de forskellige webshops. Ellers kan vi ikke forvente, at de tager Danske Tegneserieskaberes ønsker alvorligt.
Men Jan Kjær, det må da også være velkomment at de digitale udfordringer endelig tages op?
Jo, og det er modigt af Uffe Elbæk, men også uundgåeligt at skulle rode med den skrøbelige biblioteksordning. Bibliotekernes digitale udlån gennem ereolen har været en kæmpe succes. Men faktisk står forfattere, der udlåner bøger gennem ereolen dårligere end forfattere, der udlåner papirbøger. For kun sidstnævnte får del i biblioteksafgiften på 166 millioner. En uholdbar situation at forfattere på denne måde forskelsbehandles. Derfor er der behov for ‘åbne’ biblioteksafgiften og på en eller anden måde få knyttet ebogsudlån til udregningsmodellen, når bibliotekspengene skal fordeles – og så er det, at festen kan begynde.
– Alle de eksisterende bidragsydere vil stå i kø for at komme til orde og sikre, at de ikke glemmes, forfattere, illustratorer, oversættere osv. Alle skal sørge for, at de alle får samme del i ebogsafgiften, som de allerede har i papirbogsafgiften, og gerne mere. Udover det kan nye grupper prøve at komme ind i biblioteksafgiften. Musikerne har i årevis været misundelige på forfatterne pga. biblioteksafgiften. Men den egentlige bombe er, at biblioteksafgiften er presset fra Europa. Danmark har en gang måttet forsvare denne nationale afgift i en EU-retssag, der anklagede Danmark for forskelsbehandling. Danmark vandt sagen ved at kalde biblioteksafgiften for kulturstøtte – og siden har alle i Danmark været bange for at røre ved afgiften af frygt for nye søgsmål.
– Det er bare en udsnit af de udfordringer udvalget, som ministeren udpeger, kommer til at stå overfor. Desuden skal de kunne se ud i fremtiden og gennenskue, hvor ebogen bevæger sig hen, så ordningen, de foreslår, ikke skal laves helt om om 4 år eller lign. Hvordan behandler man interaktive bøger? Hvad med LÆS & LYT bøger? Og skal man have bibliotekspenge, hvis man laver en videobog? Det bliver spændende at se, hvad de foreslår.
Hvad tror du, der vil komme ud af udvalgets arbejde?
– Mht. løsningsmodeller kan man forestille sig, at bibliotekspenge aflønnes efter udlån, altså en form for royaltymodel. Dette kan være en farefuld løsning, da nogle mener, at den form er svær at forsvare som kulturstøtte. En anden løsning kunne være at påtvinge ebogen kunstige begrænsinger, for at få dem til at opføre sig som papirbogen. Dvs. at et bibliotek f.eks. skal købe et eksemplar af en ebog, som de så må låne ud samme antal gange som en gennemsnitlig papirbog bliver udlånt, og derefter skal de købe en ny. Så kan man bruge antallet af købte eksemplarer til udregning af biblioteksafgiften, nøjagtig som man gør med papirbøger.